Forum: Udlandsdansker i Portugal

Brug dette forum til at dele erfaringer med andre og kommende udlandsdanskere i Portugal.

 

Emne: Hvor og hvor meget?
Navn: Ole O - Sønderborg
       18-02-2007 16:47
Har nu gennemgået lidt bogligt omkring Portugal's kultur, klima, erhverv osv... Har tidligere givet udtryk for, at vi ikke vidste hvor i Portugal vi kunne forestille os, at slå os ned, men nu vil vi udforske den syd vestlige del af landet, grundet deres klima. Vi er ikke de store badedyr, men vi skal ha noget hav omkring os og gerne 20-30 graders varme. Vi er godt trætte af regnvejr, efter bl.a. 10 år på Færøerne (der regner ca. 72% af året) og 11 år i Danmark nu.
Vi er to voksne og har ikke behov for en luksus bolig, men forestiller os en bolig på 70-100 kvm. enkelt og uden luksus. Ved luksus forstå vi pool, 300 kvm, >8 værelser og havudsigt osv. i den dur dér.
Hvad må man regne med en bolig koster? Hvad koster nye biler fx. i Portugal? Hvordan er prislevel i forhold til DK?
Hvorledes fungerer skattesystemet? Eller har de noget alternativt?

Som I kan se, er der mange spørgsmål som efterhånden dukker op og jeg kunne sikkert finde noget på diverse sider, men mener det må være mest nærliggende at spørge herinde. Vi har haft andre indlæg i dette forum og modtaget utrolige positive og varme tilbagemeldinger, og vi er meget taknemlige for disse - det bestyrker os bare i, at det ikke er helt hen i vejret som vi påtænker.
Som sagt har vi berejst Færøerne, Grønland, Norge og Sverige - og vi er "lidt" trætte det skandinaviske vejr og de danske politiker og så må der gerne ske noget nyt indimellem :-)

På genhør...

Ole & Asta
Sønderborg

Besvarelser: