Forum: Rundt i Portugal

Brug dette forum til spørgsmål eller anbefalinger ang. specifikke steder i Portugal - f.eks. om et rejsemål eller den perfekte strand, de gode steder i byen eller en god udflugt.

 

Emne: strande i Algarve
Navn: Svend Larsen
       27-05-2000 21:41
1. Vi regner med at køre rundt i Midt- og Sydportugal til september, men aner ikke hvor vi skal tage hen i Algarve.Vi vil hellere holde os væk fra massaturismen og turistindustrien.
2. Er der nogen der kan give os idéer om småbyer der ikke er overrendte, samt
3. Hyggelige islorede strande og
4. andre gode idéer?
På forhånd tak = Svend +++

Besvarelser:
  • Re: strande i Algarve (Bent Johnsen, 13-03-2002 20:28)

  • Hej Svend,
    September er et perfekt tidspunkt at besøge Algarve i, og du vil opleve, at de fleste turister er portugisere, der holder sen ferie vel vidende at vejret er køligere og vandet lunere i september end juli/august. Og det er jo ikke helt så slemt som for mange danskere/tyskere/svenskere, vel.
    Vi har et hus i Algarve i en lille fiskerby, der hedder Salema. Se vores hjemmeside på www.come.to/salema hvor vi også har beskrevet nogen ture i det vestlige Algarve.
    Det vestlige Algarve er stadig det mindst "turistede" hvor det er nemt at finde småbyer og strande med god plads. Strandene på sydkysten er de luneste, mens strandene på vestkysten er lange, flotte og ofte øde. Men pas på børnene: bølgerne kan nogen steder være ret hidsige!
    Jeg tror specielt du ville nyde en tur til Sagres, der er en meget oprindelig by med en stor fiskerihavn, historiske mindesmærker og fine strande mod både syd og vest.
    Hilsen
    Bent Johnsen