Ture i Vestalgarve

Det vestlige Algarve byder på mange fine ferieoplevelser lige fra lækre strande til historiske og arkæologiske studier. Hele det sydvestlige hjørne af Portugal (og dermed af Europa) er udlagt som nationalpark med masser af muligheder for naturoplevelser, uanset om man er til fods, i bil eller lejer en knallert.

Prøv f. eks. at overvære solnedgangen fra en klippeknold på Europas sydvestligste hjørne, Henrik Søfarerens borg ved Sagres i gode venners selskab og med en flaske kølig portugisisk Vinho Verde (let perlende hvidvin). Se solens ildkugle synke i havet mod nordvest. Og har du valgt den rigtige aften, kan du vende dig om og minutter senere se fuldmånen stå op og trække sit sølvspor over havet mod sydøst.
Den er svær at slå!

På vores hjemmeside www.come.to/salema har vi lagt nogen turbeskrivelser med udgangpunkt i den lille fiskerby Salema, der ligger ca 100km vest for Faro lufthavn. Turene går til Lagos, den nærmeste lidt større by, til Sagres med Henrik Søfarerens borg og fyrtårnet, der markerer storskibsrutens knæk ved Europas sydvestlige hjørne samt til Monchique og en gammel klosterruin dér. Desuden henviser vi til én af Algarves finest golfbaner og fortæller lidt om Salema.

God tur

14-10-01
Bent Johnsen
bent@johnsen.com


Retur