Markeder (feiras) i Lissabon

Markederne = feiras er mangfoldige. Enhver by med respekt for sig selv har et ugentligt marked, om det så kun består af 2-3 boder! Nederst i denne lille artikel nævner jeg de markeder, jeg synes bedst om.

Er du tøj-freak, eller bare glad for at kunne spare penge på dit tøjbudget, så læs videre!

Det bedste fund, jeg har gjort, var nok da jeg på markedet i Carcavelos fandt nogle vinterjakker, som jeg tænkte nok kunne bruges som julegaver til en del af familien i Danmark, for de var jo meget pæne...-De kostede 1000 escudos(= ca. 40 kr.), og jeg fandt siden ud af, at de var af et kendt amerikansk mærke, og kostede 700,- i butikkerne i Danmark!

Hvis man graver godt ned i bunkerne hos de handlende (feirantes) på markederne, kan man godt gøre nogle utrolige fund. Men vær opmærksom på, at der også -omend i mindreta l- findes fake-varer (=efterligninger). Hvis du f.eks. ser 200 pænt indpakkede skjorter i 1. sortering af et kendt mærke, så er der en rimelig stor chance for, at det er "fake". Hold dig væk fra dem, - ikke fordi de nødvendigvis er en dårlig kvalitet (-...det er de dog ofte!!!), men mere fordi det er lidt unfair overfor de originale producenter!

Se altid tøjet efter for fejl, før du køber det.- det er somregel 2.sortering, eller restlagre (=1.sortering i små portioner), der sælges på markederne. 2. sortering er dog ikke det værste...oftest er der tale om ubetydelige skønhedsfejl,som de fleste vil kunne leve med, og det er i hvert fald en "ægte" vare, du får!

Når du vil på marked kan det betale sig at stå tidligt op, hvis du vil undgå mylderet. De handlende starter så småt ud kl.7! Vær opmærksom på, at nogle markeder kun er formiddagsmarkeder!

På markederne kan du naturligvis også købe andet end tøj. Afskårne blomster til ingen penge (-æv, at de er for svære at hjembringe til Danmark!) Frugt og grønt (billigt nok), dyr (høns, fisk, ja sågar hundehvalpe nogen steder,-o ve o skræk!), friske fisk, antikviteter og gammelt ragelse!

Mht. at kunne prutte om priserne, tror jeg det vil være svært. (Se mit svar til Jeanette-Portugal-forum:"shoppe, prutte om priser?" af 18.7.2000.)

Mine yndlingsmarkeder (baseret på tøjindkøb) ligger i Lissabonkyst-området:

Cascais centrum hver onsdag
Cascais ved tyrefægterarenaen 1.og 3. søndag i måneden.
Sintra 2. og 4. søndag i måneden. (Pas på de måneder, som har 5 søndage...der er ingen markeder den 5. søndag!)
Carcavelos hver torsdag.

Carcavelosmarkedet ligger på sydsiden af togstationen. Der er i høj grad trængsel, men rigtig mange gode boder.

Markedet i Cascais centrum: Tøjboderne ligger cirkulært udenom det centrale frugt/grønt-marked.-Besøg det lille "sted" op ad trappen ved det indendørs frugt/grøntmarked. Her er en herlig udsigt, over det hele, og byens billigste og mest lokale servering!

Markedet ved tyrefægterarenaen virker umiddelbart roligt og overskueligt.

Herudover har jeg besøgt gode markeder nordpå, spørg på det lokale turistbureau om ugedagene, jeg husker dem desværre ikke, men de bedste byer er efter min mening:
Braga, Valencia,og Viano do Castelo.

Generelt er det min erfaring, at jo længere nordpå, du kommer, des billigere er varen, og des mindre er trængslen af mennesker!

Markederne i selve Lissabon synes jeg ikke er de bedste, men det kommer måske an på hvad man går efter. Ligeledes var jeg lidt skuffet over markederne sydpå den eneste gang jeg har været på ferie i Algarve. Men det har måske noget med tidspunktet at gøre.
F.eks. skal man vist ikke forvente noget nyt efterårs-vintertøj på markederne før efter 15.september.

Og så et lille ps: Selvom man altid bliver advaret om lommetyve i tætpakkede områder, ikke mindst markeder, har min mand og jeg aldrig været ude for det, selvom pungen ofte har stukket halvvejs op af lommen...og vi har været faste gæster på portugisiske markeder rundt regnet 450 gange!!!

24-08-01
Vivian Just
vivianjust@nyka.dk


Retur