Forum: Rejsen til Portugal

Brug dette forum til spørgsmål eller anbefalinger omkring rejsen til Portugal - f.eks. hvordan man kommer til et rejsemål eller anbefalinger af et rejsebureau.

 

Emne: Billigste flybillet til Lissabon via Madrid
Navn: Portugalnet
       23-08-2007 11:05
Ryanairs nyåbnede flyrute fra Billund til Madrid er stadig én af de billigste måder at komme (næsten) til Portugal på. Hvis man booker på de billigste dage og i god tid i forvejen, kan man for 260 danske kroner flyve over 5000 kilometer fra Billund til Madrid og hjem igen.

Madrid ligger ikke langt fra Lissabon. Portugalnyt har med hjælp fra søgemaskinen www.momondo.com undersøgt, hvor billigt en flyrejse fra Danmark til Lissabon kan gøres.

Det kræver lidt planlægning, men er man fleksibel, kan man lige nu bestille en flybillet til Lissabon med enkelt lang nat i Madrids lufthavn for meget små penge.

Vi valgte onsdag d. 26. september 2007 som udrejsedag med hjemkomst onsdag d. 3. oktober. Følgende billetter kan købes på nettet i dag d. 22. august 2007:

Billund-Madrid med Ryanair onsdag d. 26. sept. kl. 21.25, ankomst 00.35 (torsdag d. 27.)
Madrid–Billund retur onsdag d. 3. okt. kl. 17.05, ankomst 20.15 til Billund
Pris 260 kroner.

Madrid-Lissabon med flyselskabet Vueling torsdag d. 27. sept. kl. 07.20, ankomst 07.30
Lissabon-Madrid retur onsdag d. 3. okt. kl. 9.35, ankomst 11.50
Pris 520 kroner.

Samlet pris for retur-billetterne fra Billund til Lissabon blev 780 kroner (plus bagageafgifter men inklusive lufthavnsskatter).

Vi tvivler stærkt på at det kan gøres meget billigere. Bemærk at man skal vente godt 6 timer mandag nat i Madrid lufthavn, før man kan boarde sit fly til Lissabon kl. 7.20. Det samme er tilfældet på tilbagevejen, hvor ventetiden dog er mere human om eftermiddagen fra kl. 11.50 til 17.05.

Lissabon lufthavn ligger tæt på centrum. Turen fra lufthavnen til Lissabon kan gøres for under 100 kroner. Bemærk at hvert stykke bagage koster lidt ekstra, og at det ikke altid fremgår af taxameteret.

Besvarelser: