Forum: Udlandsdansker i Portugal

Brug dette forum til at dele erfaringer med andre og kommende udlandsdanskere i Portugal.

 

Emne: Portugal planlægger at udbyde endnu en 3G licens
Navn: Søren Dahl
       02-08-2007 14:08
I år 2000 udbød Portugal fire 3G licenser. Vinderne af, hvad der på den tid blev benævnt som en ’skønhedskonkurrence’, var Optimus (Sonae Group), Vodafone, Portugal Telecom og Oni Way ejet af EDP (Electricidade de Portugal).

Man valgte de fire operatører på basis af teknisk kunnen, en vurdering af de fremsendte forretningsplaner og virksomhedernes finansielle styrke.

Det viste sig hurtigt, at EDP havde overvurderet markedet for 3G telefoni og ikke kunne få økonomien til at hænge sammen som mobiloperatør. Selskabet solgte i 2002 sine aktiviteter til Optimus og Vodafone med et samlet tab på over 200 millioner euro.

Ifølge Jonal de Negocios er det denne 4. ’ubrugte’ licens, som Anacom, der regulerer Portugals telekommunikationssektor, ønsker at få aktiveret.

PT Multimedia SGPS (Portugal Telecom multimedia unit), Radiomovel og AR Telecom har udtrykt interesse for 3G licensen. Anacom har luftet offentligt, at man overvejer at limitere udbuddet af licensen i december 2007 til selskaber, som ikke allerede har en licens.

Det ventes at Portugal Telecom i 2007 sælger PT Multimedia, som derved kan kvalificere sig til udbudsrunden.

Besvarelser: