Forum: Udlandsdansker i Portugal

Brug dette forum til at dele erfaringer med andre og kommende udlandsdanskere i Portugal.

 

Emne: Hotel overnatninger i Portugal – ny statistik fra Eurostat
Navn: Søren Dahl
       26-07-2007 10:35
Ny statistik viser at Portugal har fremgang i antallet af hotelovernatninger.

For juni-september 2006, som er højsæson steg det samlede antal overnatninger i Portugal med 6,5% i forhold til samme periode i 2005.

Stigningen er mest udtalt for ikke-fastboendes overnatninger som i sig selv steg 7,8%, mens portugisernes egne overnatninger i hjemlandet kun steg 2,2%.

Den gennemsnitlige stigning i EU27 (inklusive de nye medlemslande) var på 2,3% totalt og på 4,7%, hvis man kun ser på udlændinges overnatninger. På den baggrund ligger Portugal pænt over den gennemsnitlige stigning i EU.

Ser man på konkurrerende feriedestinationer oplevede Spanien en stigning på 7,8%, Frankrig et fald på på 1,5% (og hele minus 4,8% på udenlandske overnatninger), Grækenland steg 2,6% og Italien steg 4,0% (drevet frem af hele 8,2% stigning på udenlandske overnatninger).

De samlede antal overnatninger udgjorde i Portugal for juni-sept 2006 17451. For Spanien 129611, Frankrig 82893, Grækenland 37971 og Italien 131364.

Besvarelser: