Forum: Udlandsdansker i Portugal

Brug dette forum til at dele erfaringer med andre og kommende udlandsdanskere i Portugal.

 

Emne: Portugisernes forhold til omverdenen – en EU skeptisk vinkel
Navn: Søren Dahl
       21-07-2007 22:36
Portugiserne fremstår som regel som nogen af de mest enthusiastiske tilhængere af den Europæiske Union. Der er ingen tvivl om at den støtte, som i mange år har tilflydt Portugal fra EU (og tidligere EF) har haft en positiv indflydelse på landets infrastruktur og portugisernes generelle levestandard.

Kommissionsformand José Manuel Barosso er portugiser. Portugal har netop indledt sit EU formandskab og er i det kommende halve år en stor aktør på den internationale politiske scene. Premierminister José Sócrates har i forbindelse med formandskabet således allerede haft besøg af Tony Blair, Anders Fog Rasmussen, USA’s udenrigsminister Condoleeza Rice, den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov og De Forenede Nationers generalsekrætær sydkoreaneren Ban Ki-Moon.

På trods af Portugals kraftige eksponering til omverdenen skriver Internationeal Herald Tribune skriver d. 20. juli 2007 at det portugisiske folk aldrig helt har lært at elske medlemskabet af EU.

Man citerer Salazar-eksperten Jaime Nogueira Pinto som udtaler at ”Portugal var det første europæiske land som havde et emperium og det sidste land I Europa som opgav sit emperium”. Han fortsætter med at konkludere at ”Portugiserne er mere sensitive end de fleste andre folkeslag i forhold til at miste national identitet”.

Der anføres videre at Portugal i forhold til Spanien har haft en lavere økonomisk vækst som følge af EU-støtten, og at det i stor udstrækning skyldes, at prioriteringen af de enkelte områder for tiltrængt investering i Portugal har været stærkt påvirkede af lokale interesser, og at fremtidsorienterede investeringsområder som uddannelse har haft mindre fokus i Portugal end i Spanien.

Hele den velskrevne artikel fra International Herald Tribune kan findes på følgende link: http://www.iht.com/articles/2007/07/20/news/lisbon.php .

Premierminister José Sócrates offentliggjorde i øvrigt på et TV-transmiteret pressemøde d. 21. juli at den portugisiske regering med programmet ’Novas Oportunidades’ ønsker at støtte udbredelsen af internet og opgradere portugisernes generelle uddannelsesniveau.

Besvarelser: