Forum: Rejsen til Portugal

Brug dette forum til spørgsmål eller anbefalinger omkring rejsen til Portugal - f.eks. hvordan man kommer til et rejsemål eller anbefalinger af et rejsebureau.

 

Emne: Oplev Portugals bjerge med mountainbike opfinder Gary Fisher
Navn: Søren Dahl
       11-07-2007 12:06
I cykelverdenen er det almindeligt annerkendt at amerikaneren Gary Fisher er én af mountainbikens opfindere.

Fra d. 3. til d. 10. september vil det være muligt at køre med Gary Fisher rundt i det historiske Portugal på mountainbike. Ruten er på 363 miles hvilket svarer til 584 kilometer. Den korteste daglige strækning er på 62 kilometer. Turen gennem Portugals bjerge med Gary Fisher er naturligvis på mountainbike og vil tage rytterne igennem et udvalg af det centrale Portugals smukkeste landskaber.

Med udgangspunkt i Castelo Novo i Beiras regionen i det centrale Portugal køres via den smukke landsby Idanha-a-Velha til Monsanto og Sortelha. Senere besøges Almeida, nationalparken ved Douro floden, Castelo Rodrigo ved den spanske grænse, Coa floden, middelalderlandsbyen Marialva, Linhares da Beira og til sidst Piodao før der returneres til Castelo Novo.

Som kendere af Portugal vil kunne se af rutebeskrivelsen er der tale om en tur for den trænede mountainbiker – eller som Gary Fisher beskriver det: Advanced Level bicyclists.

Arrangør af turen er A2Z Adventures og Gary Fishers portugisiske distributør Bicimax. Turen koster inklusiv overnatninger, 7 dinners, 2 tilknyttede guider, hjælpe-bil og transfers til/fra lufthavnen i Lissabon 1150 euro eller ca 8600 kroner.

Har man en mountainbike som er produceret af Gary Fisher’s virksomhed er han så flink at give rabat på turen. Flere informationer på www.a2z-adventures.com .

Besvarelser: