Efter rapporter i den portugisiske avis Dario Economico om at kinesiske investorer planlægger at byde på Benfica blev handelen med fodboldklubbens aktier fredag morgen suspenderet.
Da handelen blev genoptaget steg Benfica 65% for dog sidst på dagen at falde tilbage i kurs 4,50, hvilket svarer til 22% stigning i forhold til slutkurs torsdag.
Det forlyder at den kinesiske gruppe af investorer er villige til at betale 7 euro per aktie, hvilket er dobbelt så meget som den portugisiske finansmand Joe Berardo har budt via sit selskab Metalgest.
|