Forum: Udlandsdansker i Portugal

Brug dette forum til at dele erfaringer med andre og kommende udlandsdanskere i Portugal.

 

Emne: Portugal-Brasilien relationer - EU møder præsident Lula i Lissabon
Navn: Søren Dahl
       06-07-2007 12:07
I denne uge har EU formandskabet i egenskab af premierminister José Sókrates, formand for Kommissionen José Manuel Barosso, generalsekretær og udenrigsudsending Javier Solana og handelskommissær Peter Mandelson haft møde med Brasiliens præsident Lula i Lissabon.

Formålet var bl.a. at udveksle synspunkter om de kommende WTO (World Trade Organization) forhandlinger. Der har i lang tid været uenighed mellem EU og USA på den ene side og de såkaldte G20 lande (Indien, Kina, Argentina, Brasilien, Chile m.fl.) på den anden om specielt toldsatser på landbrugs- og industrivarer. Brasilien og Indien repræsenterer G20.

På det efterfølgende pressemøde udtalte en træt Barosso onsdag d. 4. juli at parterne er tættere på en løsning end det umiddlebart ser ud. Lula supplerede med at sige at vi (G20) ikke vil opgive forhandlingerne men fortsat vil forsøge at indgå en aftale (med EU/USA). Sókrates bidrog ligeledes til den forsonlige tone med en udtalelse om at EU kan se at der ikke er langt mellem parterne og at det vil være muligt at opnå enighed.

EU ventes i øvrigt under Portugals formandskab at udnævne Brasilien til strategisk partner; samme status som Kina, Indien og Rusland har med EU.

Sideløbende med topmødet var der møder mellem den statsejede brasilianske energiforsyningsvirksomhed Petrosbras og repræsentanter fra bio-brændsel industrien i Portugal, herunder Portugals største energivirksomhed Galp Energia.

I mange år har man i Brasilien udnyttet bl.a. sukkerproduktion til bio-brændsel og Brasilien må siges at være foran EU på området. Der blev indgået aftale mellem de to selskaber om at stifte et joint venture selskab med det formål at producere og markedsføre bio-dielsel i Portugal og EU.

Tidligere på ugen var det i øvrigt fremme i portugisisk presse at der bor over 40.000 brasilianere i Portugal uden opholdstilladelse. President Lula ser gerne at man lemper indrejse-restriktionerne mellem EU og Brasilien.

Besvarelser: