Forum: Rundt i Portugal

Brug dette forum til spørgsmål eller anbefalinger ang. specifikke steder i Portugal - f.eks. om et rejsemål eller den perfekte strand, de gode steder i byen eller en god udflugt.

 

Emne: Algarve er mere end et moderne ferie paradis
Navn: Søren Dahl
       05-07-2007 17:47
Portugal er i mange lande mest kendt for sin sydlige kyststrækning Algarve som strækker sig over 155 kilometer fra Odeceixe lidt oppe af vestkysten ned via Europas sydvestligste punkt Cabo de São Vicente og helt over til den spanske grænse ved byen Vila Real.

Algarve har alle dage været et populært ’udflugtsmål’ for udlændinge. Fønikerne etablerede handelsstationer på kysten allerede for 3000 år siden og blev efterfulgt af af folk fra Karthago som grundlagde byen Portimão ikke langt fra byen Lagos som oprindelig er opført af romerne, der ankom omkring 200 år før kristi fødsel.

Romerne havde stor indflydelse på udviklingen i Portugal og eksemper på romersk byggestil findes mange steder på Algarve. Er man på besøg i Faro som er Algarves hovedby, kan man i et gammelt kloster bag ved domkirken se et af de bedst bevarede romerske gulvmosaiker i Europa.

Omkring år 500 erobrede Visegotherne Algarve indtil Moor’erne gjorde deres indflydelse gældende med invasionen via Spanien i år 711.

Mange stednavne som Algarve, Aljezur og Albufeira kommer oprindeligt fra moor’erne som talte arabisk. Al-Garb Al-Andalus (arabisk for Vest-andalusien) er f.eks. blevet til Algarve.

Moor’ernes herredømme over Algarve varede i over 500 år og sluttede først da kong Alfonso III sejrede i hvad der kaldes den portugisiske Reconquista (generobning).

I Faro, som var den sidste by som Alfonso indtog, er bymuren fra årene efter den portugisiske sejr. Den blev bygget på Alfonsos foranledning som værn mod eventuelle forsøg på generobring.

Det er i øvrigt ikke kun i nyere tid at briterne har kastet deres kærlighed på området. Spanien erobrede byen Faro i 1596 og lod i det følgende år den britiske Jarl af Essex plyndre byen for bl.a. en stor samling teologisk vigtige værker. De ligger nu trygt i et bibliotek på Oxford Universitet.

Besvarelser: