Forum: Rundt i Portugal

Brug dette forum til spørgsmål eller anbefalinger ang. specifikke steder i Portugal - f.eks. om et rejsemål eller den perfekte strand, de gode steder i byen eller en god udflugt.

 

Emne: VM sejlads i Cascais i juli - ISAF Sailing World Championships
Navn: Søren Dahl
       18-06-2007 12:04
Mandskab og både er begyndt at ankomme til Cascais hvor VM afholdes fra d. 3. til 13. juli. Der sejles i 9 klasser som dækker RS:X, Laser, Laser Radial, 49er, 470, Yngling, Finnjolle, Tornado og Starbåde.

Danmark stiller med 25 både med bl.a. Henriette Koch og Lene Sommer i 470er og Jonas Høgh-Christensen i Finnjolle. Alle danske deltagere kan ses på www.sejlsport.dk.

Cascais Marina er center for begivenhederne. Er man i Lissabon i regatta-dagene er det let at besøge Cascais. Tog afgår fra stationen Cais do Sodré (gå-afstand fra centrum eller tag metroen dertil) hver 20 minut i dagtimerne. Turen til Cascais med tog tager ca. 40 min. og er i sig selv anbefalelsesværdig da den foregår med fantastisk udsigt til kysten omkring Belém, Estoril og Cascais. En enkeltbillet med kystbanen fra Lissabon til Cascais koster i øvrigt kun ca 12 kroner.

For et komplet program over arrangementet kan ISAF's officielle regatta-hjemmeside anbefales: www.cascaisworlds2007.com .

Besvarelser: