Den 12. juni var der sardinfest i Lissabon. For mange portugisere er det årets største offentlige begivenhed, hvor man rigtig slår sig løs. En stor del af bymidten er lukket for trafik for at gøre plads til optog og tilskuere. Man starter relativt sent. Først omkring kl. 22 er festen rigtig i gang og den fortsætter til den lyse morgen. En vigtig del af traditionen er indtagelsen af grillede sardiner. Den lille sildefisk, som er bedst netop i forsommeren og så typisk for Portugal, steges på gril i det fri - og man er ikke i tvivl om hvor man kan finde sardinerne. Duften er ret gennemtrængende. Der er utallige gadefester med levende musik, optræden og sardiner; masser af sardiner. Fiskene grilles hele og spises typisk stående med et stykke brød. De smager fortræffeligt. Hertil drikkes fadøl omend i forhold til danske forhold i begrænsede mængder. Festen bygger på legenden om Skt Anthony (eller Antonius) som dateres tilbage til år 1263. Et barn var druknet i floden Brenta nær Padua i Italien. Den desperate moder henvendte sig til det nærliggende basilika (domkirke) og lovede at give hvede svarende til vægten af sit barn til de fattige hvis munken Skt. Anthony kunne hjælpe. Miraklet skete. Heraf kommer udtrykket Skt. Anthonys brød. Det er i øvrigt på netop denne dag gratis for de mindre velstillede at blive gift i Portugal, hvilket mange benytter sig af. Skt. Anthony var oprindelig en spirituel portugisisk sømand og er én af de mest tilbedte helgener - også i dag. Mere information om Santo Antonio som han kaldes på portugisisk kan findes på www.basilicadelsanto.org.
|