Klimaet på Algarvekysten er både varmere og tørrere end i resten af Portugal - selv om vinteren er der rimelige temperaturer, men dog ikke til badeferie. Det skyldes selvfølgelig, at området ligger langt mod syd, men også det varme vand fra Middelhavet, som løber ud igennem ved Gibraltar spiller ind.

Omkring Lissabon og i særdeleshed på kysten i det nordlige Portugal bevirker beliggenheden ud til Atlanterhavet, at aftenerne selv om sommeren kan være ganske kølige. Ikke sjældent kan man opleve havgusen komme drivende ind over kysten, mens der blot et par kilometer inde i landet kan være det fineste vejr.
 

 

Regnmængderne forholder sig lige omvendt i forhold til temperaturen. Det regner meget i den nordlige del af landet, mens det i Alentejo og på Algarve regner væsentligt mindre, men som herhjemme kommer der mere nedbør om efteråret og gennem vinteren.

En historie fortæller, at klimaet i Nordportugal minder så meget om det engelske vejr, at det for flere hundrede år siden fik en stor koloni englændere til at bosætte sig der.
 

Klimaet på Madeira er den overvejende grund til at alle de store chartebureauer har øen med på deres vinterprogram. Vejret er meget omskifteligt på Madeira og lige bortset fra om sommeren opleves mange dage med både sol og regn. Masser af varme og vand er har gjort øen så frodig.

Acorerne har færre solskinstimer end både fastlandet og Madeira og det regner faktisk lige så meget som i Nordportugal, men temperaturen er mere konstant (17 - 24 C) året rundt.

Retur