Prisniveauet i Portugal ligger stadig under det danske, så der er flere forskellige muligheder for at gøre nogle gode køb (i særdeleshed kvaliteten samtidig tages i betragtning) under opholdet i Portugal - særligt indenfor traditionelt håndværk og hjemmelavede produkter, da prisen til forarbejdning er lav.

Selv om shoppingcentre fortsat skyder op i alle større byer, så er det traditionelle daglige marked, med frisk fisk, kød og grøntsager samt ofte en mindre afdeling med brugsgenstande og tøj stadig almindelig overalt. Der findes også store ugentlige markeder, hvor der virkelig kan gøres nogle gode køb - hvis man ved, hvad man køber.

Når priserne sammenlignes med Danmark er det vigtigt, at sammenligne med tilsvarende produkter. Et par håndsyede sko virker måske ikke umiddelbart specielt billige i forhold til sko har en dansk skobutik, men det er jo heller ikke de samme produkter (hvornår har du sidst fået håndsyet et par sko?). Generelt er håndfremstillede lædervarer, som sko, bælter og tasker billige i Portugal.

Der er også gode muligheder for at købe nogle fine ting indenfor keramik. Mange steder finder man stadig den lokale pottemager, som selv hånddekorerer deres varer. Hver egn har sin specielle stil ligefra den robuste rødbrune lervarer til det fineste fajance og porcelæn (Vista Alegre). Det er meget almindelig, at keramik udsmykkes med små historie eller hverdagens motiver.

Hver egn har iøvrigt sine specialiteter - Madeira er specielt kendt for kurveflet og gode kurvemøbler, Alentejo for korkprodukter, sengetæppe og sweaters er specielt gode og flotte fra den midterste del af landet og i Nordportugal og på Madeira laves flotte kniplinger og broderier.

Med vores høje afgifter er det selvfølgelig også muligt at købe vin og spiritus til favorable priser, men vægten og toldreglerne sætter begrænsning på mængden.

Der fremstillet tekstil og tøj i store mængder i Portugal, men langt den overvejende del produceres for og eksporteres til udenlandske firmaer. Det kan normalt ikke betale sig at købe udenlandske importerede mærkervarer indenfor tøj, elektronik og musik, da prisen vil være næsten som i Danmark.

Retur