Billige flybilletter fra Billund til Lissabon via Madrid

Med Ryanairs nye flyrute fra Billund til Madrid åbner der sig mulighed for én af de hidtil billigste måder (specielt for jyderne) at holde storbyferie i Lissabon på.

Portugalnet har med hjælp fra søgemaskinen Momondo undersøgt, hvor billigt en Lissabon retur-billet kan købes for.

Lidt planlægning er påkrævet, hvis man vil have den helt billige flyrejse til Portugal. Vi har valgt udrejsedato 21. september 2007 med hjemkomst d. 28. september 2007. Følgende billetter kan købes på nettet i dag d. 2. august 2007:

Billund-Madrid med Ryanair fredag d. 21. sept. kl. 21.25, ankomst 00.35
Madrid–Billund retur fredag d. 28. sept. kl. 17.05, ankomst 20.15
Pris DKK 526.

Madrid-Lissabon med Iberia lørdag d. 22. sept. kl. 07.45, ankomst 07.55
Lissabon-Madrid rutur fredag d. 28. sept. kl. 10.20, ankomst 12.30
Pris DKK 580.

Samlet pris DKK 1106 (plus bagageafgifter men inklusive lufthavnsskatter).

Bemærk at man skal vente omkring 6 timer fredag nat i Madrid lufthavn før man boarder flyet til Lissabon kl. 7.45. Det samme er tilfældet på tilbagevejen, hvor ventetiden dog er mere human fra kl. 12.30 til 17.05.

Lissabon lufthavn ligger tæt på centrum. Man skal ikke lade sig afskrække fra at tage taxa til og fra lufthavnen. En tur til f.eks. Rossio pladsen fra Lisboa Airport med bagage vil ikke koste mere end omkring 100 kroner. Bemærk at hver taske koster lidt ekstra med taxa i Lissabon.

Som et alternativ til en ferierejse til Lissabon købt hos et rejsebureau, kan vi anbefale at se på www.ratestogo.com som tilbyder hotelophold i Portugal til rimelige penge. Hotelovernatning i Lissabon på RatesToGo kan højst bookes 20 dage i forvejen, men det er værd at vente på da udvalget er stort, og priserne langt bedre end ved normal booking.


Portugalnet hører gerne om andre rejse-alternativer og gode råd om at finde den billigste rejse til Portugal. Alle er velkomne til at bruge vores Portugal-forum.